23948sdkhjf

Jysk åbner på Cypern

Endnu et land bliver føjet til det Jyske verdenskort, når kædens første butik åbner på Cypern i Nicosia Mall lørdag den 6. april.

- Cypern er et meget interessant marked, og vi har store forventninger til vores åbning. Siden den første Jysk-butik åbnede i Danmark for præcis 40 år siden, er Jysk blevet en global succes med mere end 2.700 butikker i over 50 lande. Så jeg er sikker på, at vi også har meget at tilbyde til folk på Cypern, siger Frederik Kåre Kroun, Franchise Director i Jysk, i en pressemeddelelse.

Den første butik på Cypern er en del af lanceringen af Jysks nye butikskoncept. Det betyder, at den første butik i Nicosia vil være blandt en af de mest moderne Jysk-butikker i verden.

Med et salgsareal på 1.100 kvadratmeter er det muligt at finde noget til alle husets rum.

Store forventninger

Som en del af franchisekonceptet i Jysk vil butikken i Nicosia Mall ikke blive drevet direkte fra Jysks hovedkontor i Danmark, men i stedet af den lokale franchisepartner Bonnici Group, som også driver Jysk-franchise på Malta.

CEO i Bonnici Group, Gilbert Bonnici, har store forventninger til også at skulle drive Jysk på Cypern.

- Det er endnu en vigtig og prestigefuld anerkendelse til vores historie at have opnået Jysks tillid til at udvide vores franchise til Cypern. Cypern er en ukuelig nation med en lang liste af paralleller til Malta og det maltesiske folk. Vores forventninger er høje takket være vores lokale partnere og cyprioternes fremsynede attitude, siger Gilbert Bonnici.

Jysk-butikken i Nicosia Mall åbner lørdag den 6. april klokken 11.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125